Hvornår har du sidst klikket på en bannerannonce?

De fleste bannere opnår en klikrate, på 0,1%. Det lyder ikke af meget, og det er det i virkeligheden heller ikke. Det er faktisk et meget lavt tal. Vi plejer at sige, at du har større chance for at blive millionær, end at klikke på en almindelig bannerannonce…

De lave klikrater kombineret med såkaldt ‘banner boredum’ hos brugerne, plus alle de nye markedsføringstendenser der kommer frem, har givet bannerannoncer et dårligt ry.
Hvorfor er det så at vi bliver ved? Og ikke nok med at vi bliver ved, hvordan kan det være, at vi klarer os så godt? Det vil vi forsøge at give et svar på, i følgende blogindlæg.

Fantasiforladte bannere

Der er rigtig mange dårlige, dovne og ikke-gennemtænkte bannere derude. Her hos Better Banners, er vi velsignet med et produktionstream, der er enormt gode til det de laver. Erfaring, kreativitet, og et stærkt teknisk knowhow gøre, at de virkelig forstår hvad der virker, og hvilke værdi en gennemført bannerkampagne kan give – og så brænder de for deres arbejde!
Better Banners elsker interaktivitet. Vi har endda tidligere skrevet et særskilt blogindlæg om interaktion i bannerannoncer lige her, og det er netop fordi, vi mener at interaktivitet i din bannerannonce gøre den helt store forskel. En bannerannonce med animeret grafisk design, video, interaktive funktioner, gallerier, undersider og meget andet, gøre kommunikationen mellem din virksomhed/brand og brugeren, meget mere spændende. Undersøgelser lavet af Adform, baseret på deres egen data, viser at bannere der indholder ‘rich media’ (interaktion), gennemsnitligt har en 67% højere klikrate, end et ‘almindeligt’ banner. Det er, i og for sig, godt for branchen, men der findes bare ikke særlig mange bureauer der har de tekniske færdigheder, til at kunne producere sådan nogle bannere – men her er vi!

Se bort fra klikrater

Selvom 67% er et meget pænere tal end 0,1%, mener vi ikke, at klikrater er det mest afgørende parameter, når man skal måle effektiviten af et banner. Siden bannerannoncens fødsel tilbage i 1994, har formålet været at få brugerne til at klikke på banneret og dermed lede dem ind på en hjemmeside eller webshop. Vi har dog lært, at bannerannoncen har skjulte værdier. Brugerne har nemlig ikke lyst til at forlade det, de er i gang med på internettet, når de bliver mødt af en bannerannonce. De vil gerne, derimod, lege og interagere med banneret, hvis de kan blive oplyst og underholdt i mens – UDEN at de føler sig ‘tvunget’ ind på en anden hjemmeside. Med et godt analyseredskab oven i huen, kan vi tilmed registrere diverse interaktioner, og dermed måle alt muligt andet end blot klikrater.

Vi har efterhånden produceret rigtig mange effektive og spændende bannerannoncer, hvor vi kan se ud fra statistikker, at brugeren interagerer i annoncen, og derfor også bruger mere tid sammen med det pågældende brand eller virksomhed. Det giver helt sikkert en meget større værdi for vores kunder, end klikrater alene.

Her er et godt eksempel, på det vi vil kalde en ‘god bannerannonce’. Banneret vi har produceret for Moccamaster indholder interaktive hotspots, billedgalleri, undersider og video elementer. På baggrund af de statistikker vi kan se, har banneret performet virkelig godt.
Du kan klikke på billedet nedenfor, for selv at interagere med annoncen…

Vi får ondt i vores banner-hjerter, når vi ser kedelige og dårlige annoncer, for vi VED, at det kan gøres meget bedre. Vi kæmper for bannerannoncer, fordi vi tror på at de har en vigtig plads i et moderne marketing mix – det skal bare tages alvorligt, og gøres ordentligt!

Join the movement!